Juhu – Vi er en del af Køge Ungdomsskole!

Køge Ungdomsskole hjemmeside

Praktisk2026-06-22T11:23:00+02:00

Praktisk

Kan man få fripas til billedskolen?2026-08-17T14:46:02+02:00

Der kan i særlige tilfælde søges om fripas til at gå i Billedskolen på linje med andre fritidsaktiviteter i Køge Kommune. Vi vil meget gerne være behjælpelige i processen, men den går desværre uden om os.

Tag kontakt til elevens klasselærer og spørg for mere info.

Billedskolen vil modtage forespørgslen om fripas via elevens lærer.

Hvornår starter og slutter et hold?2026-08-17T14:45:11+02:00

Dette fremgår af tilmeldingsformularen og vil være lidt forskelligt fra hold til hold.

Hvornår holder billedskolen ferie?2026-06-17T12:56:36+02:00

Vi følger skolernes feriekalender. I ferierne afholder vi tit workshops og events, så tjek gerne vores kalender for et kreativt indslag på jeres fridage.

Hvordan tilmelder jeg mig/mit barn?2026-08-17T14:46:29+02:00

Find det hold eller workshop du ønsker at tilmelde dig/dit barn og klik på “tilmeld”.

Når du klikker på knappen, åbner siden på Ungdomsskolens hjemmeside, hvor du indtaster navn, alder og CPR.

Vi er en del af Køge Ungdomsskole, som er en kommunal institution og derfor forpligtet til at indhente disse oplysninger. Det gør vi via et sikkert CMS system, hvorfor du vil opleve at komme over på Køge Ungdomsskoles hjemmeside.

Hvordan betaler man?2026-08-17T14:48:29+02:00

Hold der tilmeldes via Ungdomsskolens hjemmeside kører med et særskilt betalingsmodul. Ved denne vil du modtage et betalingslink på SMS umiddelbart efter tilmelding. Tilmeldingen er først gældende når betalingen er sket.

Ved tilmelding via Billedskole.nu betales der med MobilePay.

Der kan i særlige tilfælde betales med bankoverførsel. Kontakt venligst billedskolen@koege.dk for dette.

Hvor gammel skal man være for at gå i billedskolen?2026-08-17T14:48:58+02:00

Billedskolen er for alle børn og unge i Køge Kommune. Der er forskellige tilbud alt efter alderstrin. Vi afholder desuden familie-aktiviteter og prøver at lave kreative tilbud til alle aldre.

Hvad koster det at gå i billedskolen?2026-08-17T14:45:39+02:00

Det koster 65 kr. pr. undervisningsgang inkl. materialer til og med 6. klasse. Prisen er derfor afhængig af antal undervisningsgange.

Fra 7. klasse er det gratis, fordi det ryger ind under Ungdomsskolelovgivningen, men kræver stadig tilmelding.

Familieaktiviteter og workshops har særskilte priser.

billedskolen krea
Keativitet

Deltagelseskodeks

Billedskolen er et trygt og kreativt fællesskab for børn og unge. For at undervisningen og fællesskabet fungerer godt, har vi fælles forventninger til børn og forældre.

Vi forventer, at elever på Billedskolen:

  • møder op og deltager aktivt i undervisningen
  • lytter og kan modtage fælles beskeder
  • arbejder koncentreret og deltager uden forældre
  • viser respekt for andre børn og undervisere
  • passer på materialer, værktøj og lokaler

Vi forventer, at forældre:

  • bakker op om Billedskolens rammer og regler
  • støtter barnet i at deltage selvstændigt og respektfuldt
  • tager kontakt ved spørgsmål eller udfordringer

Ved konflikter samarbejder undervisere, forældre og evt. ledelse om at finde en tryg og god løsning.

Go to Top