Gå til sideindhold

Om Billedskolen

Billedskolen er for alle børn og unge der holder af at arbejde med kunst og kultur. Vi tilbyder undervisning til børn fra 1. klasse og opefter.

 

Skolen tilbyder undervisning i klassisk keramik, maling, tegning, grafik, design og skulptur. Der arbejdes med koldnålsraderinger, linoleumstryk samt andre former for grafik. Tegning, maleri og keramik er de bærende elementer for de ugentlige aktiviteter.

 

Vi ønsker i vores møde med eleverne at indføre dem i en billedpædagogisk tradition, som går fra det gamle klassiske billedbegreb til vor tids billedudtryk, samtidskunsten.     

 

Alle børn er velkomne hos os. Tonen i Billedskolen er venlig og imødekommende. Der ses ikke skævt til udført arbejde som ikke lever op til den enkeltes standard. Der er altid plads til uheldige dage og til både gode og dårlige eksperimenter, da de er vejen frem mod erfaring og udvikling.

 

Værdigrundlag

Vi udviser respekt og gør os dermed fortjente til respekt.

Vi benytter anerkendende kommunikation og konstruktiv kritik i arbejdsprocessen.

Undervisningen har høj kvalitet – Derfor er alle undervisere uddannet inden for design, maleri, grafik, keramik og arkitektur.

 

Der er plads til alle børn, som ønsker at udvikle deres evner inden for billedkunst.

Motivation er en af vores grundpiller.

Glæde, humor og galskab ligeså.



Senest opdateret 28.06.2024 11:24 af ANETTE
Apricore logo